Spejder på Amagerbro

Junior og Troppen

Hos junioren (4.+5. klasse) og hos troppen (6. klasse+) arbejdes med ansvar, ledelse og konkrete færdigheder. Vi udvikler børnene til at kunne stå på egne ben og giver dem vigtige kompetencer med til resten af livet.

Hos denne aldersgruppe arbejder vi desuden med samfundsansvar, og vi retter dermed blikket ud over patruljen og ud mod resten af verden. Spejderen bliver bevidst om sit ansvar som borger, og gennem projekter lærer den enkelte, hvordan man kan være med til at gøre en forskel både lokalt og globalt.

Vi arbejder med princippet børn leder børn. Derfor er spejderne inddelt i patruljer, hvor de mere erfarne planlægger og afholder aktiviteter og instruktioner for hele patruljen.

 

Foto: Anders Kongsted